Services

Mix

SomeStudio foretager gerne mixning af leverede indspilninger (f.eks. fra et andet studie eller egne indspilninger). Indspilningerne skal leveres i adskilte enkeltspor i samme længde, minimum i 44.1 Khz og 24bit format. Alternativt kan hele projekter leveres i Cubase, Nuendo og OMF projektformater.

Hvis dit band overvejer at indspille selv og senere få det mixet hos SomeStudio, vil vi gerne have en snak om fremgangsmetode før i starter.

Mastering

Mastering er den sidste process før CD-replikation eller anden publicering. I processen korrigeres mulige frekvens og dynamikproblemer i det eksporterede mix. Samtidig forøges mixets samlede styrke (volumen) og vi kan påvirke mixets helhedsudtryk via mild brug af effekter (hvis det ønskes). Sidst i processen beskæres/trimmes numre enkeltvis, vi tilpasser aftalte fade ins/outs, reducerer bitdybde og samplerate til target-specifikation (via triangular-spread noise dithering eller POW-r dithering) og endeligt brændes en masterskive med al metainformation m.v. (i overensstemmelse med Red Book audio CD standarden).

Selvom du ikke har tænkt dig at få trykt CD (men f.eks. kun ønsker at distribuere via internet m.v.), kan en mastering kraftigt forøge lydkvalitet, klarhed og niveau, og vi udnytter altid de nyeste encoding teknologier til fremstilling af MP3 og lignende komprimerede formater (et dårligt indstillet codec kan fremstille mp3 filer der lyder dårligt OG fylder for meget i forholdt til kvalitet).

Produktionsøver

En produktionsøver er en “luksusøver” i studiet, hvor du eller dit band kan få afprøvet og indspillet de nyeste numre, livesættet (før tourneen påbegyndes) eller hvad I ønsker. Hvad I vælger at bruge tiden på, og hvor mange numre I tager (og hvor mange gange) er op til jer.

Vi oplever fra tid til anden at bands bliver overraskede over hvordan kompositionerne lyder når alt kan høres. I en reel produktionssammenhæng kan det betyde uventet tidsforbrug på diskussion og koordination af stemmer m.v., hvilket ikke altid er godt for indspilningsflow.

En produktionsøver giver jer mulighed for at få afprøvet numrene og I får et råmix med hjem på dagen. Det kan stærkt anbefales.

Hvis I har planlagt at indspille på et senere tidspunkt, kan råmixet fra produktionsøveren anvendes som cue optagelser når de endelige indspilninger skal laves.

Vi sætter op til en komplet liveindspilning og optager alt. Hvis resultatet er “stramt” nok til videre produktion, kan der f.eks. indspilles vokal og kor efterfølgende, og vi laver gerne fuld mix og mastering på det.

Priser

Kontakt os for priser.